-
1 någotsånär (något sånär, något så när)
Svensk-dansk ordbog > någotsånär (något sånär, något så när)
-
2 någotsånär (något sånär, något så när)
Svensk-dansk ordbog > någotsånär (något sånär, något så när)
-
3 när
I adverbium1. når, hvornårG. vil gerne vide, hvornår vi skal begynde
Jeg ved ikke, hvornår jeg sidst har set hende
2. nærÄr du klar? Inte på långt när!
Er du klar? Langt fra!
II konjunktionM. fick hundrede kroner i timen på nær en tier
1. når, da, hvornårNår klokken ringer, begynder timen
När jag har kollat alla faktauppgifter, mejlar jag till dig
Når jeg har tjekket alle fakta, så sender jeg en mail
2. eftersomNär du inte vill, vill inte jag heller!
Eftersom du ikke vil, så vil jeg heller ikke!
-
4 när
I adverbium1. når, hvornårG. vil gerne vide, hvornår vi skal begyndeJeg ved ikke, hvornår jeg sidst har set hende2. nærÄr du klar? Inte på långt när!
Er du klar? Langt fra!M. fick hundrede kroner i timen på nær en tierSærlige udtryk:II konjunktion1. når, da, hvornårNår klokken ringer, begynder timenNär jag har kollat alla faktauppgifter, mejlar jag till dig
Når jeg har tjekket alle fakta, så sender jeg en mail2. eftersomNärduinte vill, vill inte jag heller!
Eftersom du ikke vil, så vil jeg heller ikke! -
5 hänga upp något på någonting
verbum1. bruge noget som hjælp når man skal forklare/lære noget -
6 hänga upp något på någonting
verbum1. bruge noget som hjælp når man skal forklare/lære noget -
7 avseende
substantiv1. betydning, vægt2. henseende, hensynLämna utan avseende, utan avseende på person
Med henblik på noget, med hensyn til noget
I det avseendet; i visst avseende; i alla avseenden
Når det drejer sig om det; til en vis grad; når det gælder alt, på alle måder
-
8 finger
substantiv1. fingerEnligt många språkforskare är finger urbesläktat med ordet fem, fingret var viktigt när man skulle räkna
Iflg. mange sprogforskere er finger urbeslægtet (beslægtet siden urtiden) med ordet fem, fingeren brugte man, når man skulle tælle
klåfinger; lillfinger; långfinger; pekfinger; ringfinger
pilfinger; lillefinger; langfinger; pegefinger; ringfinger
Ge någon fingret (göra/visa finger åt någon)
Have lange fingre, stjæle, rapse
Krible i fingrene på nogen, være ivrig efter at tage fat, blande sig
Kunne noget på fingrene, kunne noget perfekt
Pege fingre ad nogen, håne (latterliggøre nogen)
Få én over fingrene, give nogen én over fingrene, irettesætte nogen
Sättta fingret på något (t.ex. den ömma punkten)
Sætte fingeren på noget, præcist påpege en fejl (mangel, ulempe) ved noget
Hvide fingre, sygdom hvor fingrene bliver hvide og følelsesløse
-
9 avseende
substantiv1. betydning, vægt2. henseende, hensynSærlige udtryk:Lämna utan avseende, utan avseende på person
Med henblik på noget, med hensyn til nogetI det avseendet; i visst avseende; i alla avseenden
Når det drejer sig om det; til en vis grad; når det gælder alt, på alle måder -
10 finger
substantiv1. fingerEnligt många språkforskare är finger urbesläktat med ordet fem, fingret var viktigt när man skulle räkna
Iflg. mange sprogforskere er finger urbeslægtet (beslægtet siden urtiden) med ordet fem, fingeren brugte man, når man skulle tælleSammensatte udtryk:klåfinger; lillfinger; långfinger; pekfinger; ringfinger
pilfinger; lillefinger; langfinger; pegefinger; ringfingerSærlige udtryk:Ge någon fingret (göra/visa finger åt någon)
Have lange fingre, stjæle, rapseKrible i fingrene på nogen, være ivrig efter at tage fat, blande sigKunne noget på fingrene, kunne noget perfektPege fingre ad nogen, håne (latterliggøre nogen)Få én over fingrene, give nogen én over fingrene, irettesætte nogenSättta fingret på något (t.ex. den ömma punkten)
Sætte fingeren på noget, præcist påpege en fejl (mangel, ulempe) ved nogetHvide fingre, sygdom hvor fingrene bliver hvide og følelsesløse -
11 del
substantiv1. mindre del af noget større, enhed, afsnit m.m.Götaland er en del af Sverige (G., mellemste del af S.)
2. en vis mængde, antal3. henseende, aspekt4. andel, partBlive givet til nogen; Noget bliver kendt for nogen
1) Velbekomme!, Værsgo! 2) Ingen årsag! 3) For Guds skyld og lign.
För min del, för egen del
-
12 del
substantiv1. mindre del af noget større, enhed, afsnit m.m.Götaland er en del af Sverige (G., mellemste del af S.)2. en vis mængde, antal3. henseende, aspekt4. andel, partSærlige udtryk:Blive givet til nogen; Noget bliver kendt for nogen1) Velbekomme!, Værsgo! 2) Ingen årsag! 3) For Guds skyld 4) Bevares! og lign.För min del, för egen del
-
13 komma
I substantiv1. komma(tegn)II uregelmæssigt verbum1. kommeMamman kommer från Slovakien, pappan från Grekland
Moren kommer fra Slovakiet, faren fra Grækenland
3. vil, skal + infinitiv (om noget fremtidigt)4. få til at5. komme/havne (om placering)6. komme, få orgasmeKomma sig av något: Det kommer sig av att...
Bero på noget: Det beror på at...
Det, der vil ske
Det var lige det, jeg ville sige (snakke om)
Hur kommer det sig att...?
Hvordan kan det være, hvad beror det på?
Kom inte och säg att...!
Kom ikke her og sig at...!
När allt kommer omkring...
Når man nu tænker sig om...
Kom an! Sätt igång och slåss!
Kom an!
-
14 stjärna
substantiv1. stjerne, himmellegeme (astrologi, astronomi m.m.)I december måned er der mange, der hænger en adventsstjerne op i vinduet mod gaden
Onkel A. var kommandør af Nordstjernen
fixstjärna; morgonstjärna; polstjärna; tvillingstjärna
fiksstjerne; morgenstjerne; polarstjerne; tvillingstjerne
Være nødt til at lede efter noget som man så ikke finder, forgæves lede efter noget
Hvis man har høje mål, så når man et bedre resultat, end hvis ens mål er knap så høje
Det står skrevet i stjernerne, det er bestemt af skæbnen
En stjerne er dalende (er for nedadgående, falder), ens popularitet er på retur
-
15 blind
adjektiv1. blindSynshandicappet (synshæmmet) er en slørende omskrivning af blind (eufemisme)Om anlaget för grönt färgseende är defekt blir man grönblind, men om anlaget för gult färgseende saknas blir man rödblind
Hvis forudsætningen for at kunne se farven grøn ikke er til stede, så er man grønblind, hvis den derimod ikke er til stede, når det drejer sig om farven gul, så er man rødblind2. som ikke kan se fejl/vigtige omstændigheder, som ikke tænker sig omSammensatte udtryk:dagblind; dövblind; fartblind; färgblind; halvblind; hemmablind; snöblind
dagblind; døv og blind; fartblind; farveblind; halvblind; hjemmeblind; sneblindSærlige udtryk:Gøre noget på samme måde som når de blinde slås, dvs. ikke være så god til nogetStirre sig blind på noget, kun have øje for noget bestemtTro (stole på), at alt hvad nogen siger er sandtEn blind flläck; Blinda fläcken
En blind plet; Den blinde plet -
16 fana
substantiv1. fane (symbol for organisation, korporation og lign.), flagAtt få bära fanan vid OS-invigningen anses (inte längre?) som något av det finaste en svensk idrottskvinna/idrottsman kan göra
At få lov til at bære fanen anses (ikke længere?) at være noget af det fineste en svensk idrætskvinde/idrætsmand kan gøreFanorna var ursprungligen militära fälttecken men används idag av många olika organisationer och bärs vid högtidligare tillfällen i procession, exempelvis när arbetarrörelsen firar första maj
Fanerne var oprindeligt militære felttegn, men bruges i dag af mange forskellige organsiationer og bæres ved mere højtidelige lejligheder i procession, eksempelvis når arbejderbevægelsen fejrer 1. majTillhör du kulturlivets fanbärare?
Bidrager du til at fremme kulturlivet?Særlige udtryk:Vise flaget, vise hvem man er, hvad man mener -
17 hjärta
substantiv1. hjerte(muskel) (anatomi m.m.)Det stikker i E's hjerte, når hun arbejder for megetVanillehjerter er meget populære konditorkager (jf. linser!)Domkirken og universitetet ligger i centrum af L.4. indlevelse, medfølelseHar du verkligen hjärta att bära digåtså här!
Hvordan kan du opføre dig så ufølsomt!Sammensatte udtryk:fighterhjärta; harhjärta; stenhjärta
person med fighterånd; bangebuks (kryster); hjerte af stenbärnstenshjärta; löjtnantshjärta; pepparkakshjärta
ravhjerte; løjtnantshjerte; brunkageSærlige udtryk:Noget varmer en om hjertet, blive rørt og gladFörlora sitt hjärta till någon, skänka någon sitt hjärta
Tabe sit hjerte til nogen, blive forelsketHave et hjerte af guld, være meget godhjertet (storsindet, trofast, hjælpsom)Ha hjärtat på rätta stället, med hjärtat på rätta stället
Have hjertet på (det) rette sted, være venlig, forstående, hjælpsom, pålideligHave noget (specielt) at berettte (fortælle, betro en)Knuse nogens hjerte, gøre nogen fortvivletNoget ligger én på hjerte, noget er meget vigtigtGranske hjerte og nyrer, grundigt ransage (sig selv)Noget skærer en i hjertet, noget vækker stærke følelser af medlidenhed (beklagelse, forfærdelse) hos nogenBære hjertet på læberne, være åbenhjertig, udtrykke sin oprigtige meningTa någon/något till sitt hjärta
Tage nogen/noget til sit hjerte, være varmt engageret i nogen/nogetUdkramme (udøse) sit hjertet for nogen, fortælle om sine inderste hemmelighederBristet hjerte, sønderknustHjärtans gärna!
Meget gerne! -
18 höra
verbumMan kan høre, at hun er fra Värmland2. lytte (til)Hör oss igen!
Lyt til os igen! (opfordring i radioen)Har du hört den nya skivan?
Har du hørt den nye cd?3. høre, erfare, få noget at videJeg hørte, at de skulle skilles4. forhøre om, spørgeRing och hör om det finns fler platser kvar!
Ring og spørg om der er flere pladser tilbage!Særlige udtryk:Göra sig hörd, göra sin röst hörd
Få gehør for noget, få andre til at lytteHøre tale om nogen/nogetDet låter höra sig!
Det lyder godt!Låt höra!
Fortæl!Och hör sen!
Og dermed er diskussionen afsluttet!Hör du!, Hör du du!
Hør en gang! (bruges når man vil få nogen til at lytte)Hör du du!, Hör du du du!
-
19 komma
I substantiv1. komma(tegn)II uregelmæssigt verbum1. kommeMamman kommer från Slovakien, pappan från Grekland
Moren kommer fra Slovakiet, faren fra Grækenland3. vil, skal + infinitiv (om noget fremtidigt)4. få til at5. komme/havne (om placering)6. komme, få orgasmeSærlige udtryk:Komma sig av något: Det kommer sig av att...
Bero på noget: Det beror på at...Det, der vil skeDet var lige det, jeg ville sige (snakke om)Hur kommer det sig att...?
Hvordan kan det være, hvad beror det på?Kom inte och säg att...!
Kom ikke her og sig at...!När allt kommer omkring...
Når man nu tænker sig om...Kom an! Sätt igång och slåss!
Kom an! -
20 pall
I substantiv1. skammel, taburetI köket har jag en hög pall som jag klättrar upp på när jag ska nå något på den översta hyllan i skåpet (kökspall)
I køkkenet har jeg en høj skammel, som jeg bruger (klatrer op på), når jeg skal nå noget på den øverste hylde i skabetHäftigt att kliva upp på pallen!
Heftigt at bestige prisskammelen!3. (last)palle, platform af træ til transport og opstabling af varer4. vandret fremspring i mine, vandret skive af malm (ved minedrift)Sammensatte udtryk:bönepall; prispall; träpall
bedeskammel; sejrsskammel; træskammelSærlige udtryk:Tabe, ikke få nogen prisKlare noget, stå imod, holde udII substantiv1. æble (hverdagssprog/slang)2. hoved (hverdagssprog/slang)Særlige udtryk:
См. также в других словарях:
någotsånär — adv (el. något så när) någorlunda … Clue 9 Svensk Ordbok
Epistles of Fredman — (Swedish: Fredmans epistlar) is a collection of poems and songs by 18th century author Carl Michael Bellman. It contains 82 works created over a period of twenty years.[1] Many of the songs have remained culturally significant in Scandinavia,… … Wikipedia
Hans Alfredson — Hans ( Hasse ) Alfredson (born June 28, 1931) is a Swedish actor, film director, writer and comedian. He was born in Malmö, Sweden. He is known for his collaboration with Tage Danielsson (the two of them often referred to as Hasseåtage ). His… … Wikipedia
Grammaire suédoise — La grammaire désigne ici un ensemble de règles connues inconsciemment par les locuteurs d une langue et qui permettent la création d un nombre infini d énoncés, acceptés au sein d une communauté linguistique comme étant bien formés.… … Wikipédia en Français
Sven Termænius — Sven Thermænius Sven Thermænius est un réalisateur et directeur de la photographie suédois. Il est né le 30 mars 1910 à Stockholm et décèda le 19 septembre 1971 à Skåne län. Sommaire 1 Biographie 2 Filmographie 3 … Wikipédia en Français
Sven Thermaenius — Sven Thermænius Sven Thermænius est un réalisateur et directeur de la photographie suédois. Il est né le 30 mars 1910 à Stockholm et décèda le 19 septembre 1971 à Skåne län. Sommaire 1 Biographie 2 Filmographie 3 … Wikipédia en Français
Sven Thermænius — est un réalisateur et directeur de la photographie suédois. Il est né le 30 mars 1910 à Stockholm et décèda le 19 septembre 1971 à Skåne län. Sommaire 1 Biographie 2 Filmographie 3 … Wikipédia en Français
Leute — 1. A de richa Lüta werd ma nüd rüdig1. – Sutermeister, 143; Tobler, 371. In Appenzell: Von den reichen Leuten bekommt man nicht leere Hände. (Tobler.) 2. Albern Leut dienen nicht in die Welt. – Petri, II, 4. 3. Alberne Lüe sind ock Lüe. (Hannover … Deutsches Sprichwörter-Lexikon
Unglück — 1. Allein vnglück vnd armut ist vor den Neidhard gut. – Gruter, III, 4; Lehmann, II, 33, 21; Simrock, 7478. 2. Alles Vnglück fahet sich in Gottes namen an (in nomine Domini). – Gruter, III, 4; Henisch, 1697, 30; Petri, II, 8; Blum, 2; Eiselein,… … Deutsches Sprichwörter-Lexikon
Media in Sweden — Press = The Swedish Press is self regulated through the Public Press Ombudsman, or Allmänhetens Pressombudsman and the Swedish Press Council, or Pressens Opinionsnämnd . One example of this is that Swedish media follow a principle of not… … Wikipedia
Duo Gelland — is a Swedish German violin duo on the international classical scene. It was founded in 1994. Contents 1 Biography 2 Discography 3 Awards 4 Bibliography … Wikipedia
